Leo Nygaard, Vonsild, medlem af Retsforbundet – ved Retsforbundets Landsmedlemsmøde 2013, ArenaSyd, Vamdrup. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen. Licens : Creative Commons by-sa 2.0
Af Leo Nygaard, medlem af Retsforbundet, Vonsild
Vi står over for behandling og vedtagelse af partiet politiske grundlag. Jeg vil bruge ordet, modernisering, med øje på den nære fremtid frem mod næste valg.
Læser man ”Retsforbundets Politik” (Arbejdsprogram) på side 3-4, støder man på to slags udsagn :
- ”fælles ejendomsret” – ”ligeretten” – ”tilhører… os alle i fællesskab” – ”ingen kan eje naturresurserne” – ”undergrund tilhører den danske stat”.
- ”alle skødehavere betale en årlig afgift” – ”derfor skal der være så store afgifter”
Punkt 1 peger på, at ejerskabet ligger hos fællesskabet – staten.
Punkt 2 følger ikke op på dette. Tværtimod fastlægges, at private er ejere – er ”skødehavere”. Deraf følger at jorden kan købes, sælges, belånes og være objekt for fortjeneste og dermed spekulation i byudviklingen.
Dette strider imod flere passager i ”Et spekulationsfrit boligmarked” på side 6.
På samme måde med resurserne. Der skal ifølge teksten ”være afgifter”, og ikke køb eller licens for udnyttelse som betaling for retten til udnyttelse. I ”Resurser, energi og klima”, side 16, om udenlandske resurser og varer, indført til landet, er ikke beskrevet hvordan. Isoleret set må der forudses store problemer med EU ved pålæg af import afgifter.
Som oplysning til folket og i en valgkamp må det være svært at forstå og forklare disse forhold. Hvordan forstå, at man skal betale grundskyld/jordleje i meget større grad end nu af den grund, man har købt, har skøde på og som jf. Grundloven er beskyttet af den private ejendomsret.
Sammenlign med bygningen, nu udsat for en beskatning på det at eje, som i min forståelse kan betegnes som løbende ekspropriation. ”Udbyttet af eget arbejde tilhører den enkelte”, som der står skrevet. Det ses ikke, om vi mener, at boligværdiskatten skal afskaffes og at grund og bygning helt skal adskilles administrativt.
Alt dette peger frem mod, at staten nødvendigvis skal overtage jorden og udleje rådighedsretten til borgerne. Hvordan, går ud over mine evner at beskrive.
Men indføres dette ikke i politikken, spår jeg, at Retsforbundet cementerer sin egenskab som studiekreds.
Alternativet er ikke at opgive, at grundskylden er et væsentligt alternativ til skatten på arbejde. For så er vi slet ikke Retsforbundet.
Jeg vil kraftigt anbefale ledelsen tage disse betragtninger i betragtning i vinterens arbejde frem mod en vedtagelse.