Retsforbundet ønsker at terrorbekæmpelse tager udgangspunkt i FN-initiativer.
Foto: Stefan Schulze Licens: Creative Commons 3.0
Efter 11. september 2001 gik politikere i hele den vestlige verden i panik og skar i frihedsrettigheder og retssikkerhed. Denne panik udgik fra USA og førte til vedtagelser i FN og EU, men danske politikere valgte at gå endnu videre end anbefalingerne fra FN og beslutningerne i EU.
Efter Retsforbundets opfattelse er det en foræring til terroristerne når et demokratisk samfund lægger bånd på demokratiske kerneværdier af frygt for terroristerne. Terrorens natur er jo netop at destabilisere samfund og skabe frygt; derfor er det en sejr for terroren når politikere vælger at understrege frygten ved at fortælle befolkningen at det er nødvendigt at svække retssikkerheden og skabe øget overvågning og kontrol. Dermed bliver såkaldt terrorbekæmpelse til øget terrorfrygt.
Ansvarlige politikere burde i stedet vise at demokratiet baseres på tillid og åbenhed. Vi skal give plads i vores samfund for de grupper der er mest udsatte for at blive hvervet til terrornetværk; de skal i højere grad integreres i foreningsliv, ikke stilles bagest i jobkøen og have mulighed for uddannelser der tilgodeser deres udfordringer.
Vi skal holde op med at føre krig i fremmede lande og vores indsats for demokrati andre steder i verden skal have form af tilbud om rådgivning, tilskud til opbygning af demokratiske institutioner og uddannelse samt en aktiv mæglingsindsats.
Retsforbundet ønsker at Danmark trækker sin tilslutning til EUs arrestordre tilbage. Arrestordren indeholder 32 kriminalitetsområder hvor et land kan kræve andre landes borgere arresteret overalt i EU ved at hævde at kriminaliteten er begået med terror for øje – men der er tale om lovovertrædelser der lige så vel kan begås af ”almindelige” kriminelle og derfor bør alle som tidligere have krav på at få deres sag undersøgt før en udlevering finder sted.
Retsforbundet ønsker hele den danske terrorpakke ophævet. Pakken omfatter bl.a. ransagninger og udlevering af oplysninger uden retskendelser, hvilket er fundamentalt i strid med den gode retssikkerhed. Det ville ikke ødelægge politiets muligheder for efterforskning at skulle erhverve en dommerkendelse først – måske har vi brug for at få et system hvor dommerkendelserne kan falde hurtigere, men det vil i så fald være en forbedring, der også ville komme almindelig kriminalefterforskning til gode.
Terrorpakken indeholder også bestemmelserne om at teleudbydere skal gemme al datatrafik i et år – en foranstaltning der har vist sig totalt latterlig fordi det viser sig at politiet ikke har de tekniske muligheder for at gennemse dette materiale.
Retsforbundet vil endvidere arbejde for at de såkaldte terrorlister med organisationer og enkeltpersoner der ikke må hjælpes kun føres gennem FN og at der bliver langt bedre muligheder for at bevise sin uskyld og komme af disse lister igen. Vi mener også at vidtgående foranstaltninger som fx indhegning og overvågning af havneområder, drastiske skridt mod den internationale luftfart mv kun skal kunne sættes i værk hvis de er vedtaget i FN og ikke blot når det er krav der kommer fra et enkelt land (i de nævnte tilfælde fra USA).
Jan Møgelbjerg