Offentligt byggeri som vi alle betaler giver boliggevinst til de, der tilfældigvis ejer lejlighederne lige nu – til skade for de, der senere har brug for at købe. Foto: Orf3us under Creative Commons 3.0 licens.
Hvor længe endnu vil vi finde os i at vores bolig skal være en lotteriseddel? Det er mere end 150 siden folkestyret blev indført og de fleste privilegier blev afskaffet. Alligevel tillader vi stadig et boligmarked hvor de, der er heldige at købe og sælge på det rigtige tidspunkt bliver rige, mens andre stavnsbindes eller ruineres.
Vil danskerne virkelig blive ved med at se den ene boligboble efter den anden blæses op og vente i spænding på hvornår den næste sprænges?
I denne uge forudser en artikel i Berlingske at en ejerlejlighed på Frederiksberg, der i dag koster 3,6 mio kr kan stige til 21 mio om 10 år.
For den person, der allerede har købt en sådan lejlighed for nylig kan det lyde lovende – hvis man da ikke får brug for snart at skulle købe noget andet i nærheden. For den der har købt og helt eller delvist betalt en sådan lejlighed for længe siden er det en drøm. For arvinger til den sidstnævnte er det en sikring af slægtens plads i den privilligerede klasse.
Men for den der endnu ikke har fået foden indenfor på boligmarkedet er det en lurende katastrofe.
Boblen brister – men hvornår?
Et af problemerne er, at stigningerne ikke vil være konstante. På et tidspunkt sker der en overophedning: Pengene vil sidde løst hos banker og kreditforeninger og mange vil komme til at låne mere, end de kan klare at betale tilbage. Der vil blive bygget mange nye boliger af både private og af firmaer, pensionskasser og spekulanter, der håber på at tjene på de stigende priser. Mange vil forsøge at sælge fast ejendom mens priserne er høje. På et tidspunkt vil der være så mange bygninger og lejligheder til salg at prisniveauet ikke kan holde og boblen vil briste.
Vi ved alle, det vil ske, for det hører med til vores system. Vi ved blot ikke hvornår, men vi ved at det vil gøre ondt på mange.
Fællesskabet og de udsatte betaler prisen
For samfundet er det en social belastning at nogle mennesker i vores fællesskab oplever en nedtur som kan medføre forskellige behov for hjælp og yderligere forværrer mulighederne for at bryde en negativ social arv.
Derudover er det et stort samfundsøkonomisk problem at en stigende del af økonomien bindes i beliggenhedsværdier, der i bund og grund kun eksisterer på grund af vores fælles indsats – blandt andet de penge samfundet poster i dyre anlægsarbejder, som fx. Metroen. Det er penge, der er opkrævet i skat på vores arbejde, men som ender i lommen på de, der har trukket den rigtige seddel i boliglotteriet.
Kun Retsforbundet tør tage kampen op
Beliggenhedsværdierne er skabt af os alle sammen. Både de skattepenge, der bliver brugt på offentlig service, de penge vi lægger i butikkerne og de aktiviteter vi udfører i vores fritid er med til at sætte niveauet for, hvor meget lejligheder, huse og ubebyggede grunde kan sælges for i et givet område.
Retsforbundet – Danmarks bæredygtige parti vil ikke vil lefle for den del af vælgerne, der tjener penge på friværdifesten. Vi ønsker at opkræve en høj løbende afgift på beliggenhedsværdierne, som kan holde priserne i ro og til gengæld hæve det skattefri bundfradrag, så du kan få meget mere ud af lønnen for dit arbejde.
Der er andre partier, der ynder at sige det skal kunne betale sig at arbejde. Det klinger hult når man ved at din boligsituation i dag har større indflydelse på din samlede livsindtægt end om du tjener 10.000 mere eller mindre om måneden. Vil du virkelig finde dig i det? Retsforbundet vil ikke.
/Jan Møgelbjerg