
Boligbobler og rettidig omhu. Foto : marfis75. Licens : Creative Commons by 2.0
Af Poul Gerhard Kristiansen, Retsforbundets politikse ordfører
Boligbobler og rettidig omhu.
Når det i Business-artiklen ”Boligpriser endnu et stykke fra toppen” udpensles så kraftigt af økonomer tilknyttet pengeinstitutter, at vi bare skal tage det roligt, så er det virkelig, at man skal være urolig.
For det er da rigtigt, at den periode, hvor de seneste boligbobler blev pustet op, var længere op til kæmpeboblen, det store brag og den efterfølgende nedtur med giganttømmermændene var længere end den tid, som er gået denne gang siden vi begyndte at pusten nye bobler.
Men ærlig talt var det ikke på tide, at vi lærte bare en smule af tidligere friværdifester, boligbobler og bolig eller finanskriser. Hvad med denne gang at vise ”rettidig omhu”.
Realiteten er den, at vi er i gang med at puste nye bobler og at vi historisk kan se, at disse boligbobler og tilhørende kriser kommer med ganske jævne mellemrum. Vi ved også, at vi efter 2001 fik at vide – blev beroliget med – at boligmarkedet gik for trægt. Herefter gennemførte den nye borgerlige regering en række tiltag, som tilgodeså os boligejere endnu mere end vi i forvejen var blevet.
Yderligere prisstigninger
Nu oplever vi hvordan der er i det seneste årstid for alvor er kommet gang i prisstigningerne – igen. Med den ultralave rente og en regerings passivitet kan vi se frem til yderligere store prisstigninger. Uafhængige økonomer har, sammen med Retsforbundet, i lang tid peget på nødvendigheden af, ikke blot at lade stå til, så vi løber ind i nye boligbobler – ikke nu, men om en overskuelig rækkefølge. Nationalbankdirektøren har direkte peget på, at den uansvarlige valutapolitik, vi fører her i landet og de deraf følgende rentestørrelser vil føre til et yderligere pres på boligpriserne – altså en parallelvirkning, som den vi oplevede under den tidligere regering.
Og i den situation skal vi altså bare tage det roligt, for vi er ”endnu” et stykke fra pristoppen. Hertil vil jeg tilføje – vi skal nok nå det.
Rettidig omhu
Det ville være dejligt med rettidig omhu – for en gangs skyld. For samfundets skyld og ikke mindst for den næste generation af køberes skyld – de unge, som skal finansiere de fremkaldte prisstigninger eller de lejere, som ikke får del i prisstigningerne eller de skatteydere, som fortsat skal have brandskattet deres arbejdsindkomst.
Reference : http://www.business.dk/bolig/boligpriser-endnu-et-stykke-fra-toppen
Hjælp Retsforbundet tilbage i Folketinget!
Du kan underskrive en vælgererklæring online ved at gå ind på: underskriv.retsforbundet.dk
Dette indlæg blev oprindeligt skrevet her Boligbobler og rettidig omhu.