Anette Jarl Jørgensen, nyt medlem af Retsforbundet – ved Retsforbundets Landsmedlemsmøde 2013. Foto : Kim Kjærgaard Sørensen. Licens : Creative Commons by-sa 2.0
Af Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører
Når den nye undersøgelse fra Københavns Universitet (Inform. 20/7 med interview af lektor Karina Kosiara-Pedersen – online version her) om danske partimedlemmer hævder at vise, at partimedlemmerne ikke er noget aktiv for partierne, skal det tages med et kraftig gran salt. Men når medlemstallet er gået så voldsomt ned hænger det jo også sammen med, at vælgerne vælger parti i langt højere grad efter enkeltsager end efter holdninger end tidligere. Det giver til gengæld også langt hyppigere skift af parti og dermed også færre partimedlemmer – fordi holdninger desværre betyder mindre. Det betyder så også, at enkeltsagspartierne er dominerende og holdningspartierne har det svært.
Men selvfølgelig er medlemmerne et aktiv for partierne – hvis partierne ellers skal være andet end legetøj for enkeltpersoner eller en lille top. Men da man indførte den offentlige partistøtte med stemmepenge opgav man tilsyneladende – i hvert tilfælde hen ad vejen – at basere partierne på medlemmernes aktive støtte. I dag finansierer disse stemmepenge, som skatteyderne betaler og politikerne bevilger sig selv, mellem 50 og 90 % af indtægterne til Folketingets partier. Vores partisystem er i den grad på støtten og får kunstigt åndedræt.
Dette skal bestemt ikke ses som en negligering af problemerne med partistøtten til partierne fra de forskellige organisationer og økonomiske interesser eller nødvendigheden af åbenhed om disse som Retsforbundet altid har krævet, men problemerne omkring økonomien ved partierne er bestemt ikke overstået hermed.
Nu taler Grundloven jo imidlertid slet ikke om partier. Historisk er de jo en senere praktisk foreteelse, så vi kom nok over at organisere vores politiske liv anderledes.
Hovedproblemet er imidlertid, at vi er i gang med at skabe et demokrati uden folk eller rettere et folk uden demokrati fordi man samtidig med surrogatet for det direkte demokrati i form af partier, har forringet demokratiet væsentligt i de seneste årtier.
Et virkeligt folkestyre bør kendes på, at det inddrager så mange borgere og synspunkter og det behandler sine mindretal ordentligt. Desværre går udviklingen modsat.
For det er jo ikke sådan, at kun mennesker – og åbenbart for få – ønsker at være en del af valg og være aktive deltagere. Tværtimod. Men i øjeblikket bliver det danske parlamentariske system mere og mere ekskluderende, hvor det i stedet burde være inkluderende. Vi er på vej til et folk uden folkestyre.
Først og fremmest har vi en valglov, som er designet af de magtbærende partier. De er ikke meget for konkurrenter, så derfor har man gjort det ekstremt svært for nye partier at blive opstillingsberettiget gennem ekskluderende, dyre og bureaukratiske regler. Når man alligevel så langt, så har man opstillet en række spærreregler, som forhindrer partier i at komme ind.
Kun vælgerne skal bestemme Folketingets sammensætning – ikke bureaukrati. Derfor skal det gøres nemmere for partier at stille op – og de bureaukratiske regler skal demokratiseres. Hertil kommer, at spærrereglerne til Folketinget skal væk. Har et parti stemmer til et mandat skal partiet have et mandat. Hensynet til demokratiet må komme før såkaldte effektivitetshensyn, som er en dårlig undskyldning for at holde nye partier ude.
Men væsentligt er, at vælgerne skal inddrages langt mere direkte også ved flere både bindende og vejledende folkeafstemninger. Desværre er de magtbærende politikere gået den modsatte vej – ikke mindst, har det vist sig i EU-spørgsmål, hvor vælgerne gang på gang er blevet snydt for berettigede folkeafstemninger om EU-traktater og overførsel af endnu mere magt til EU. Og flytte flere og flere beslutninger til EU og væk fra de danske vælgere giver heller ikke mere folkestyre tværtimod.
Folkeafstemninger er et væsentligt korrektiv til det repræsentative demokrati og sikrer, at det altid er i harmoni med befolkningen. Det betyder, at det ikke blot er Folketinget og dets medlemmer, der kan få et konkret forslag til folkeafstemning, men også en vis procentdel af vælgerne – f.eks. 5% af vælgerne – bør kunne kræve det samme. – På lokalt plan skal der naturligvis være de samme demokratiske muligheder.
Der er i allerhøjeste grad brug for en revolution af det parlamentariske system i Danmark. Vi er ikke så demokratiske, som de partier, som sidder på magten, gerne vil fremhæve – og det går den forkerte vej i et hurtigt tempo – desværre.
Hertil kan tilføjes reformer af samarbejdsformen i Folketinget så blokpolitikken bringes til ophør, så partierne og dets folketingsmedlemmer langt bedre kan vise en selvstændig profil og dermed også revitalisere partisystemet. Men vigtigst er, at stoppe afdemokratiseringen af folkestyret og gennemføre ændringer, så borgerne føler, det er deres folkestyre.
Yderligere information
- Kontakt Retsforbundets politiske ordfører Poul Gerhard Kristiansen for yderligere information, på tlf.: 28 74 78 55.
- Læs mere om hvordan vi får et mere bæredygtigt demokrati.